I kampen mod klimaforandringer spiller virksomheder en afgørende rolle i at reducere deres udledning af drivhusgasser (GHG - Greenhouse Gases). For at kunne måle, styre og reducere udledningen af disse gasser har det været nødvendigt at skabe en standardiseret metode til at rapportere drivhusgasudledninger. GHG Protokollen er netop den standard, og den er blevet en global rettesnor for klimaregnskaber i både den offentlige og private sektor. Men hvad er GHG Protokollen, og hvordan bruges den?

Hvad er GHG Protokollen?

GHG Protokollen er et internationalt anerkendt sæt af standarder, der hjælper virksomheder, regeringer og andre organisationer med at måle og rapportere deres drivhusgasudledninger. Den blev udviklet i slutningen af 1990'erne gennem et samarbejde mellem World Resources Institute (WRI) og World Business Council for Sustainable Development (WBCSD). Protokollen sigter mod at sikre gennemsigtighed, sammenlignelighed og troværdighed i rapporteringen af drivhusgasudledninger på tværs af forskellige sektorer og lande. GHG Protokollen er bygget op omkring grundlæggende principper, der sikrer, at drivhusgasudledninger bliver opgjort på en retvisende måde. Protokollen omfatter syv drivhusgasser, herunder kuldioxid (CO₂), metan (CH₄), lattergas (N₂O), og fluorholdige gasser som hydrofluorcarboner (HFC'er). Ved at skabe en fælles metode for opgørelse kan virksomheder og regeringer arbejde mere målrettet med at reducere deres udledning og rapportere om deres fremskridt på en sammenlignelig måde.

De tre scopes i GHG Protokollen

En central del af GHG Protokollen er opdelingen af udledninger i tre forskellige "scopes" eller kategorier, der hjælper med at strukturere opgørelsen af drivhusgasser.

• Scope 1: Direkte udledninger Scope 1 omfatter de direkte drivhusgasudledninger, der sker fra kilder, som en virksomhed selv ejer eller kontrollerer. Dette kan være fra afbrænding af fossile brændstoffer i virksomhedens egne kedler, ovne, køretøjer eller andre industrielle processer. Scope 1 udledninger er derfor dem, som en virksomhed har direkte ansvar for at reducere.
• Scope 2: Indirekte udledninger fra energiforbrug Scope 2 dækker de indirekte drivhusgasudledninger, der stammer fra den elektricitet, varme og damp, som virksomheden bruger, men som produceres et andet sted. Selvom virksomheden ikke selv producerer energien, bærer den stadig ansvaret for de emissioner, der er forbundet med energiforbruget. Virksomheder kan reducere deres Scope 2 udledninger ved at bruge mere energieffektive løsninger eller købe energi fra vedvarende kilder.
• Scope 3: Andre indirekte udledninger Scope 3 er de mest komplekse udledninger at håndtere, da de omfatter alle andre indirekte drivhusgasudledninger i virksomhedens værdikæde. Dette kan inkludere emissioner fra leverandører, transport af produkter, brug af solgte varer, medarbejderes pendling og bortskaffelse af affald. Scope 3 udledninger er ofte de største for mange virksomheder og er derfor afgørende at adressere, hvis man vil have en betydelig effekt på klimaaftrykket.

Anvendelse af GHG Protokollen

GHG Protokollen bliver i dag anvendt af tusindvis af virksomheder, byer og regeringer verden over. Protokollen er også blevet indarbejdet i mange andre standarder og rammeværker for bæredygtighed og klimaregnskaber, som for eksempel Science Based Targets initiative (SBTi) og CDP (Carbon Disclosure Project). Virksomheder bruger GHG Protokollen til at:

• Måle og rapportere deres udledninger af drivhusgasser på en standardiseret måde.
• Sætte mål for reduktion af drivhusgasser baseret på data og analyse.
• Forbedre energieffektiviteten ved at identificere de områder, hvor der kan opnås de største besparelser.
• Kommunikere gennemsigtigt om deres miljømæssige ansvar over for interessenter som investorer, kunder og myndigheder.

Regeringer bruger også protokollen til at udforme nationale klimaregnskaber og fastsætte politikker, der skal reducere landenes samlede drivhusgasudledninger.

Fordele ved GHG Protokollen

En af de største fordele ved GHG Protokollen er dens fleksibilitet og universalitet. Den kan tilpasses forskellige typer organisationer uanset deres størrelse, sektor eller geografiske placering. Nogle af de vigtigste fordele ved protokollen er:

• Gennemsigtighed: Ved at bruge en fælles metode til at opgøre udledninger bliver det lettere at sammenligne forskellige virksomheders eller landes klimaregnskaber.
• Tro værdighed: GHG Protokollen skaber en ramme for præcis og pålidelig rapportering, hvilket øger troværdigheden af de data, der rapporteres.
• Handling og ansvar: Når udledninger bliver synlige og målbare, bliver det også lettere at handle. Protokollen opfordrer virksomheder til at tage ansvar for deres fulde værdikæde, ikke kun de direkte udledninger.
• Strategisk beslutningstagning: Gennem en struktureret analyse af en virksomheds klimafodaftryk kan ledelsen træffe bedre beslutninger om, hvor og hvordan de kan reducere udledninger og forbedre bæredygtigheden.

Udfordringer med GHG Protokollen

Selvom GHG Protokollen er bredt anerkendt og brugt, er der også udfordringer forbundet med dens anvendelse. Især kan det være svært for virksomheder at indsamle nøjagtige data for Scope 3 udledninger, da det kræver samarbejde på tværs af hele værdikæden. Derudover kan protokollen være kompleks at anvende, især for mindre virksomheder uden dedikerede miljøteams.

GHG Protokollen - En global standard for klimaregnskab

For virksomheder, der ønsker at implementere GHG Protokollen i deres arbejde, kan det være nyttigt at få hjælp fra specialiserede konsulenter og værktøjer. Codeex.dk kan hjælpe med at beregne og dokumentere CO2-udledningen fra den eksisterende IT-infrastruktur. Derudover kan de med deres omfattende database sikre, at fremtidige indkøb af hardware og software medfører den lavest mulige CO2-udledning. Codeex.dk tilbyder også datamodeller til løbende og sammenlignelig indsamling af CO2-data.